Ovnstegte Hvidløgskyllinger

Ovnstegte Hvidløgskyllinger

Ingredienser
2 store kyllinger å ca. 1 kg
125 g smør
1-2 fed knust hvidløg
salt
1/2-1 tsk mild paprika
1 spsk citronsaft
Tilbehør:
Pillekartofler
Brøndkarse.

Fremgangsmåde

Flæk de rensede kyllinger, Drys indersiden med salt og paprika. Læg dem i et velsmurt ildfast fad med skindsiden opad. Rør blødgjort smør med knust hvidløg og lidt salt. Smør det over kyllingerne. Stil fadet på ovnristen midt i ovnen ved 230° i ca. 45-60 min. Dryp ofte kyllingerne med stegesmørret. Dryp citronsaften over mod slutningen af stegetiden.

Servering: Server kyllingerne i fadet og giv pillekartofler og grøn salat og hvidløgssmørret til. Garner retten med brøndkarse.

Variation af retten I:

Udskift hvidløg med 2 spsk karry. Server kyllingerne med løse ris, der er kogt i bouillon tilsat 2 finhakkede skalotteløg. Dertil salat af æbler og grapefrugtstykker blandet med citronsaft, men ikke tilsat sukker.

Variation af retten II:

Udskift hvidløg med 1-2 tsk barbecue krydderi og server kyllingerne med bagte kartofler fyldt med smør, drysset med paprika. Hertil passer også en sprød salat af icebergsalat tilsat forskellige rå grønsager, såsom agurkeskiver, tomat, rå champignon og blomkålsbuketter.

Variation af tilbehør:

Gratinerede kartofler: 3⁄4-1 kg rå kartofler skåret i skiver, salt, hvid peber, 2 spsk finhakket skalotteløg, 2-2 1/2 dl fløde, 25 g smør.

Læg rå kartoffelskiver lagvis i et velsmurt ildfast fad med salt, hvid peber og finhakket skalotteløg. Hæld fløde over. Fordel smørklatter på kartoflerne. Dæk fadet med låg eller folie. Stil det i ovnen i ca. 60 min. Kan godt stá sammen med kyllingerne. Fjern låg/folie de sidste 15 min. af stegetiden, så kartoflerne kan blive gyldne.

Tips:

Aftør skindet omhyggeligt med papir fra køkkenrullen inden de sættes iovnen, så bliver skindet mere sprødt. Kan De ikke skaffe brøndkarse, drysses lidt hakket persille over ved anretningen.

Advertisements